Troværdighed
| 
Indlæg i Lokalavisen Ugenyt som svar på et læserbrev forfattet af ægtefællerne til to konservative kommunalpolitikere
Af Karin Friis Bach, medlem af kommunalbestyrelsen for Radikale Venstre
De to konservative fruer, Mortensen og Johansen, skriver (19/5) om den radikale troværdighed. Overraskende, i betragtning af, at det er få dage efter, de to konservative politikere Finn Højgaard Mortensen og Susanne Barfoed skiftede standpunkt vedr. Stenløse kommunes SOLT-projekt og stemte nej til nøjagtig det samme forslag, de kun tre uger tidligere havde stemt for. Troværdigt? Nej, vel?
Overraskende, i betragtning af, at det kun er få måneder siden, vi oplevede et konservativt hold, der gik ind for et åbent opslag til stillingen som kommunaldirektør – og så alligevel fik gennemtrumfet ansættelsen af den person, de i forvejen havde bestemt sig for. Troværdigt? Overhovedet ikke.
Men tilbage til vælgermødet i Ganløse sidste år. Her blev jeg spurgt, om jeg ville støtte Willy Eliasen som borgmester. Jeg valgte mine ord med omhu, og svarede, at jeg ville støtte den borgmester, der kunne sikre, at flest radikale mærkesager blev gennemført. Det stod jeg ved. På samme måde som jeg har stået ved, at jeg er imod nedrivningen af Assergårdens længer. Men havde jeg stemt nej til en tillægsbevilling i den sag, ville det have kostet kommunen 7 mio.kr. og have udskudt/forhindret opførslen af en ny daginstitution i både Ganløse og Veksø samt en ny hal i Veksø. Det ville være uansvarligt. Glemte jeg at nævne, at Finn Højgaard Mortensen tidligere har stemt for nedrivningen?
Utroligt nok kritiseres jeg for, at jeg på demokratisk vis og enstemmigt blev valgt til formand i Borgerinddragelsesudvalget. Jeg har aldrig sagt, at jeg ikke ønskede posten, men blot, at jeg ikke ville have den, hvis beslutningen efterfølgende blev omgjort af flertalsgruppen! Jeg valgte at stille op alligevel. Ikke for at skade Susanne Barfoed - som har gjort det godt – men fordi, jeg er træt af at blive holdt for nar. Bl.a. af konservative politikere, der vil det bedste, men lader sig trække rundt ved næsen af deres gruppeformand, når væsentlige beslutninger skal tages. Det er for alvor utroværdigt.