Egedal radikale

Main Menu
  • Forsiden
  • Nyheder
  • Artikler
  • Politik
  • Kandidater
  • Foreningen
  • Links

Urimelige nedskæringer på ældreområdet

Udskriv | Email

Debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis
Af Erik Mortensen og Christian Friis Bach, formand og kandidat til kommunalvalget, Det Radikale Venstre i Egedal

Et flertal i kommunalbestyrelsen besluttede d. 27. maj, at der skal gennemføres besparelser i hjemmeplejen, og på plejecentre og demensafsnit. Det betyder, at otte medarbejdere vil blive afskediget. Medarbejdere, der er utroligt hårdt brug for, hvis Egedal kommune skal løse omsorgs- og plejeopgaven for vore ældre borgere nu og i fremtiden. Fra kommunesammenlægningen 1. Jan 2007 og frem til 2012 forventes antallet af ældre i alderen 75-99 år at stige med ca. 650 personer svarende til en stigning på 52 %. Det er derfor utrolig kortsigtet, at begynde at afskedige medarbejdere inden for ældreomsorgen nu, når vi ved, at netop disse medarbejdere er så svære at rekruttere.
De Radikale stemte imod denne besparelse, der vil betyde en uacceptabel reduktion af omsorgen for de berørte borgere samtidig med, at den psykiske belastning for medarbejderne øges væsentligt. Yderligere vil der blive øgede omkostninger til sygefravær, vikardækning mm. Besparelsen vil udeblive og kun de skadelige konsekvenser for borgere og personale bliver gennemført. Vi skal have rettet op på kommunens økonomi, men ikke ved at gennemføre denne type besparelser, der blot nedsætter livskvaliteten for vores borgere, og stort set ingen økonomisk gevinst giver.
Ud fra de oplysninger vi har, vil ældrecentrets budget for 2009 blive reduceret med 5 % (købekraftsjusteret) i forhold til forbruget i 2007. Samtidig er antallet af ældre i aldersgruppen 75 – 99 år steget med 17 %. Det hænger simpelthen ikke sammen.
På den baggrund kan vi ikke forstå, at et flertal i kommunalbestyrelsen seriøst kan tro, at denne besparelse kan gennemføres i praksis. Ældrebesparelserne er urimelige og kortsigtede.

Skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og få tilsendt en nærmere analyse.

 


 

 

Copyright © 2010 ---.
All Rights Reserved.

Joomla template created with Artisteer.