Egedal radikale

Indlæg udsendt til bestyrelser i børneinstitutioner i Egedal Kommune 

Af Birgit Mortensen, Talepædagog – Det Radikale Venstre

Har vi lukket øjnene for længe for de faktiske forhold i børneinstitutionerne? Hvilke betingelser skal være opfyldt for at børn trives og udvikles i en offentlig pasningsordning?

Er der for lidt personale?  Er der tid til en samta-le med det enkelte barn? Er der mulighed for efteruddannelse i tilstrækkeligt omfang? Er pladsforhold og indeklima i orden? Er der gode muligheder for motorisk udfoldelse?

I dag er begge forældre på arbejdsmarkedet, og den moderne familie har behov for at være sik-ker på, at deres børn har godt af at være i en daginstitution. Nu er det på tide at få en god debat om vores børnepasning. Hvad betyder det for vores børn at være i daginstitutioner? Effek-tivitet, læseplaner og læringsstil er på dagsorde-nen i vore børnehaver, men interesserer vi os nok for barnets personlighedsdannelse og forud-sætningerne for, at børn kan tage imod indlæ-ring? Derfor vil jeg starte med at se lidt på, hvordan det hele begynder.

Min baggrund for at kommentere dette er 28 års arbejde som tale- og hørepædagog.

Lidt om barnets udvikling

Barnets personlighed, barnets hjerne formes af kærlige følelser både hjemme og i institutioner-ne.

Spædbørn fødes kompetente og parate til at indgå i et socialt samspil med sine forældre. Med øjenkontakten inviterer de til dialog. Den er livlinen til omgivelserne.” Se mig nu – snak med mig. Når jeg bliver træt, ser jeg væk, strækker mig eller græder lidt. Så vil jeg bare vugges i jeres arme og mærke, at jeg kan regne med jer, når jeg har jeg brug for det.”

Tidlige trygge relationer med kærlige, lydhøre og opmærksomme voksne er vigtige for, at barnet kan blive et socialt og harmonisk menneske. Udviklingen af barnets sprog og kontakt sker igennem lystbetonet, kærligt samvær med for-ældrene, og denne udvikling afhænger således mere af forældrene end af barnet selv.

I de første tre leveår dannes der så mange ner-veforbindelser gennem de erfaringer, barnet gør, at hjernens vægt stiger betydeligt, og grundla-get for al senere indlæring skabes: Fundamental tillid, god kommunikation, empati, social forstå-else, nysgerrighed og lyst til at udforske verden.  Heldigvis giver de fleste forældre deres børn tilstrækkelig opmærksomhed og tryghed.

Men hvis barnet ikke imødekommes, når det inviterer til kontakt- hvis dets behov ikke dæk-kes, når det har brug for det, trækker barnet sig ind i sig selv.

”De ser mig ikke, Jeg har ikke nogen der hjælper mig, jeg er bange”.

Barnets følelsesliv skades, og det vil senere i livet reagere med en adfærd, der viser, at det ikke stoler på nogen. ”Voldelige børn er babyer nu”, siger Sue Gerhardt, der er psykoterapeut og forfatter til bogen: ”Kærlighed gør en for-skel”. Uhensigtsmæssig adfærd snarere indlæres end nedarves, påpeger hun. Bogen er en lære-bog og er også rettet til politikere. Den påviser kærlighedens, nærhedens betydning for hele hjernens udvikling.

De fleste husker sikkert TV-udsendelsen : Mors lille dreng, Den handlede om Jørn, hvis forældre ikke formåede at etablere en tæt kontakt med ham, ikke så hans behov for nærhed og samspil. Jørn lærte, at de voksne ikke var der for ham, og det prægede hans senere liv, selv om han fik en god plejefamilie. Han kunne ikke etablere en normal kontakt med andre mennesker. Det var allerede for sent, at genoprette skaden på Jørns personlighed.

Sue Gerhard gør også opmærksom på, at det synes at være afgørende for barnet, i hvilken udstrækning omsorgspersonen er til stede for det, er opmærksom på dets signaler og regule-rer dets sindstilstand, hvilket barnet ikke selv kan.  Når små børn skal undvære deres forældre i en pasningsordning, er en god normering med kærlige og veluddannede voksne vigtig, siger hun.

Ud fra dette må man således som politiker kon-kludere, at tilstrækkeligt personale er altafgø-rende for, at barnet kan få dækket de behov for nærhed/kontakt/samtale, som de ikke får dæk-ket af deres forældre i den tid, de er i institutio-nen. Dette område bør have en høj prioritering,

Aktuel debat om situationen i vores dagsin-stitutioner

Dagbladet Information har startet en debat om danske daginstitutioner, hvor udviklingspsykolo-gen Dion Sommer citeres for at sige, at han ikke mere kan stå inde for danske daginstitutioner. Forholdene i danske daginstitutioner er blevet så dårlige, at han ikke længere er sikker på, at de er gavnlige for børnene. Børnene overlades i for høj grad til sig selv. Det går ud over deres kon-centration, deres sproglige udvikling og deres evne til at indgå i sociale relationer. Det er dybt bekymrende, siger han. Dion Sommer nævner en mulig sammenhæng mellem folkeskolelærer-nes beskrivelse af, at de har sværere ved at trænge igennem til eleverne, og de dårlige dag-institutioner.

Det er værd at erindre sig, synes jeg, at Dion Sommer aldrig er gået ind for en tilbagevenden til det gamle familiemønster med hjemmegåen-de mor. Det er ikke den traditionelle mor/barn tilknytning, han romantiserer. Han skriver i sin bog: Barndomspsykologi. Udvikling i en foran-dret verden :” Et varigt og personligt forhold mellem barn og voksen er mere afhængigt af den indholdsmæssige kvalitet i voksen/barn forholdet end af hvem, der drager omsorg for barnet gennem kortere eller længere tid , og hvilket køn vedkommende har.”

Det, der bekymrer Dion Sommer er således ikke, at børn passes i institution, mens forældrene er på arbejde, men at der mangler tilstrækkeligt personale til at give børn den nærhed, de har brug for. De er for meget overladt til sig selv. At der i nogle pædagogkredse, måske som konse-kvens af nedskæringer, på et tidspunkt opstod en særlig pædagogik, der hed selvforvaltning, finder jeg dybt betænkelig. Kom den, fordi der ikke var tid nok til omsorg? Var det lettere at sige: ”Du kan selv” i stedet for at hjælpe barnet og få en lille snak om tingene?

Jeg synes, at Dion Sommer har en vigtig pointe omkring skolebørnenes kompetencer. Er de da-lende på grund af en mangelfuld personligheds-udvikling i institutionerne? Det er i hvert fald logisk, at barnets udvikling og trivsel i skolen vil være præget af det, barnet har med fra børne-haven. Hvis barnet ikke er udviklet til skolens krav om selvregulering, hvis barnet ikke tror på sig selv, hvis dets begrebsverden er mangelfuld, vil det påvirke barnets indlæringsmuligheder. Det er svært for lærerne at rette op på. Nationa-le tests hjælper heller ikke.  Man må konstatere, at i skolen er det for sent. Det er de små børn, vi skal behandle med rettidig omhu.

Tilbage til Informations artikel

Lektor og børnepsykolog Grethe Kragh- Muller citeres for at fremhæve problemer med vikar-mangel og en stigende tendens til at lave store institutioner for at opnå stordriftsfordele. Det er måske godt for administrationen og vikarudgif-terne, men dårligt for kontakten til børnene. Relationerne bliver for upersonlige, og der bliver ikke plads til det enkelte barn, siger hun på bag-grund af et videnskabeligt arbejde i forskellige daginstitutioner.

En speciallæge i socialmedicin Anne Nielsen har konstateret en meget høj sygdomsfrekvens, der hæmmer barnets mentale og fysiske udvikling blandt vuggestuebørnene. Mere plads og færre børn i vuggestuerne kan måske afhjælpe dette, siger hun.

Angående normering nævnes i artiklen nogle oplysninger fra The American Academy for Pe-diatricks, et amerikansk institut for børnesyg-domme, hvor man siger, at en voksen maximalt kan tage sig af 3 børn under 2 år. Der anbefales en voksen til 4 børn mellem 2 og 3 år og en til 7 børn mellem 3 og 4 år. Ellers skades børns ud-vikling. - Der bliver noget at arbejde med i Ege-dal.

Danmark har rekord i udepasning af børn, siges det endvidere. I Danmark passes 96,5 % af børn mellem 3-5 år i institution. Over 85 % går i vug-gestue. I 1990 var der kun 60 % af børnene i offentlige pasningsordninger.

Vore pasningsord-ninger er således populære. Men børnepsykolo-gen Ditte Winther Lindquist mener ikke nødven-digvis, at det afspejler kvaliteten.  Forældrene er kritiske til en vis grad. Tvivlen kommer instituti-onen til gode. De er nødt til det. Ellers kan de ikke holde ud at lade barnet opholde sig der så mange timer om dagen.”Vi elsker vores børne-haver, men det har vi ingen grund til”, er titlen på Informations artikel.

Konklusion

De oplysninger, som Information kommer frem med, kan vi ikke undlade at debattere nøjere. Det fortjener vores børn i Egedal. Hvis vi lukker øjnene for kvaliteten i institutionerne, lader stå til og fortsat sparer på dette område, er vi virke-lig i gang med et uhyre betænkeligt socialt eks-periment.

Børnenes behov for trygge rammer, nære relati-oner og gode udviklingsmuligheder SKAL tilgo-deses. Rettidig omhu er nødvendig. Menneske-ligt og økonomisk er det for dyrt at lade stå til.

Lad os arbejde på at få overskuelige institutioner med mange menneskelige resurser til vores børn, så vi fremtidssikrer den kommende gene-ration. Vi har ikke råd til at lade være.

Se hele Informations artikel på:
http://www.information.dk/191159

Se analyse: Så mange penge bruger vi på børneinstitutioner i Egedal