Egedal radikale

I Egedal Radikale Venstre fremlægger vi i dag - sammen med Jørgen Hvidemose - vores eget budgetforslag. Det gør vi, fordi vi mener, at de besparelser flertallet vil gennemføre er for barske. De vil gå alt for hårdt ud over børneinstitutioner og skoler i Egedal. Derfor fremlægger vi et alternativt budgetforslag. Et budgetforslag, der er bedre, der er balanceret og tilstrækkeligt. Et forslag der er økonomisk ansvarligt, der når de økonomiske mål, vi har sat for Egedal Kommune. Men gør det uden at skære så hårdt på børn og unge, at vi om få år risikerer at stå med endnu større problemer fordi flere børn ikke kan læse og regne, fordi flere vil ende i dyr specialundervisning, og fordi vi ikke får rustet og uddannet børnene i Egedal godt nok til fremtiden. Besparelserne fra flertallet er kortsigtede – de vil koste os dyrt på sigt.

Det har været fremført, at det er nødvendigt at spare langt mere end de 75 millioner kroner vi havde aftalt, fordi kommunens økonomi er blevet værre. Til førstebehandlingen af budgettet beskyldte borgmesteren mig endda for at komme med stærkt vildledende tal, da jeg fremførte at kommunens økonomi faktisk havde fået det en anelse bedre hen over sommeren – i forhold til de antagelser vi havde, da vi besluttede at spare 75 mio. kroner. Efterfølgende stillede jeg et skriftligt spørgsmål herom til borgmesteren, som han dog ikke nægtede at svare på. Men tallene var præcis, som jeg beskrev dem. I den sidste måned er prognosen for kommunens økonomi blevet endnu lidt bedre. Ikke meget bedre, kun en lille million, men i den rigtige retning.

Det er blevet fremført, at det er nødvendigt at spare markant fordi vi trækker for meget på kassekreditten. Det er rigtigt, men det begrunder ikke besparelser på 90 millioner – eller på årsbasis når skolebesparelserne slår fuldt igennem over 100 mio. kroner. Kommunens revisorer, Ernst & Young, konkluderer i den revisionsrapport vi netop har fået – og på baggrund af information frem til her i sommers – at citat – ”besparelser på 75-100 mio kroner vil give et tilstrækkeligt stort råderum og dermed også en væsentlig styrkelse af kassebeholdningen”.  I budgetforslaget fra Egedal Radikale Venstre sparer vi over 80 millioner kroner. Dertil kommer en ikke udnyttet låneret på over 80 millioner. Tager vi de lån hjem – og det gør vi nu - vil det også forbedre kassekreditten.

Det er blevet fremstillet som om, at tilskuddet på de 6 millioner kroner fra puljen til trængte kommuner i Hovedstaden viser, at kommunens økonomi er ekstra elendig. Sandheden er mere nuanceret. Vi var en af de kommuner der fik mindst, og vi har faktisk betalt 5,3 mio. til puljen for at få de 6 mio.. Resultatet er stort set nul. Vores økonomi er ikke god – men den er heller ikke så elendig, så vi behøver beskære helt ind i benet. 

Det bliver ofte fremhævet, at vi bliver nødt til at skære ekstra på børneområdet, fordi der fødes færre børn i fremtiden. Det er forkert. Ikke kun fordi der faktisk kommer flere børn i skolerne de kommende år, men fordi faldende børnetal automatisk fører til færre bevillinger til børneområdet i det som kaldes de tekniske korrektioner. Pengene følger børnene. Færre børn betyder færre penge. Nedskæringerne på børneområdet er derfor reelle og ekstra nedskæringer – ud over de penge, vi sparer på grund af færre børn. Det er færre hænder pr børn, færre timer pr barn. Som de har dokumenteret fra Ganløse skole så vil børnene fra 3 klasse og op modtage omkring 3 ugers mindre undervisning om året. Det er meget. Det vil betyde at de lærer mindre. At de får mindre støtte. 

Det har været fremført, at skoler og børneinstitutioner også må spare, når alle andre skal spare. Nej, det er også forkert. Det er et spørgsmål om politik. Vi bruger i forvejen for få penge på skolerne i Egedal. På skolekonferencen i lørdags præsenterede administrationen en række nøgletal. Ifølge ECO-nøgletallene ligger Egedal kommune nogenlunde i midten. Ifølge Indenrigsministeriets nøgletal ligger vi, når der korrigeres for SOLT-projektet, helt i bund – som nummer 88 ud af 98 kommuner. Det er ikke politik blot at skære alt ned med 5 %. Det er politik at tage stilling til, hvor vi bruger for få penge, hvor vi skal investere, hvordan vi vil prioritere. Det grånende flertal af kommunalbestyrelsen har ikke prioriteret skolerne og børneinstitutionerne i Egedal. Og nu beskæres budgetterne til børn og unge endnu mere. Det er ikke i orden. Der er brug for at investere mere i vores børn og unge. Ikke mindre. Her er vi helt enige med det Willy Eliasen sagde før valget for et år siden i sin budgettale: ”der er sparet nok på skoleområdet” og ”der burde være flere ansatte i institutionerne til at passe børnene”.

Det gode ved denne budgetproces, har dog været, at det netop har handlet om politik, mens det i den sidste periode i alt for høj grad handlede om personer. Det kostede kommunen dyrt. Nu handler det ikke om personer, men om politik. Det skal borgmesteren have ros for. Men desværre har uenigheden også handlet om proces. Og det er det sidste, jeg vil sige lidt om. Processen har ikke været god. Den har været præget af en – i sammenligning med andre kommuner – udtalt lukkethed. Da besparelsesforslagene blev fremsendt til udvalgene skete det i fortrolighed. Dermed mistede vi en måned, hvor borgerne kunne have deltaget, ytret sig, engageret sig. Borgmesteren ville ikke offentliggøre sit besparelsesforslag – i modsætning til stort set alle vore nabokommuner. Enkelte forslag, ikke mindst forslaget om at lukke Skovbørnehaven har ikke været fremstillet retvisende og rimeligt. Høringsprocessen blev kort og lå hen over sommerferien, så det blev meget vanskeligt for brugerbestyrelser og borgere at deltage. Forliget bag flertalsforslaget blev indgået aftenen før, vi modtog høringssvarene, og har efterfølgende været umuligt at ændre på, selv om der i flere høringssvar har været gode og konstruktive ideer og kommentarer. Dialogmødet blev til et orienteringsmøde og mit stilfærdige forslag, om at det skulle fremgå af dagsordenen at man kunne stille spørgsmål, blev afvist. Jeg  har selv - som aftalt og normalt i en budgetproces – stillet fem skriftlige spørgsmål i budgetbehandlingen, men borgmesteren har nægtet og glemt at svare. Resultatet er, at jeg i strid med god forvaltningsskik, ikke har fået svar på et eneste. Til gengæld har jeg fået at vide – både direkte og indirekte – at jeg ville ryge ud af (den underskrevne) konstituering og økonomiudvalget, hvis jeg ikke stemte for flertallets forslag. Det er ikke demokratisk. Det er ikke en rimelig måde at føre politik på. Det har derfor ikke været en god proces. Og jeg tror det manglende fremmøde i aften afspejler en frustration over netop det – over at det hele er aftalt på forhånd i en lukket proces.

Derfor fremlægger vi i dag vores eget budgetforslag. Fordi vi vil det anderledes. Fordi vi er politisk uenige med flertallets markante besparelser på vores børn og unge. Vi håber flertallet, vil besinde sig. Vi håber vi kan stå sammen om at styrke vores skoler og børneinstitutioner de kommende år. Og vi håber vi næste år får en langt mere åben og demokratisk proces præget solid information og aktiv inddragelse af kommunens borgere.

 

Tak for ordet.